Basilikum

Basilikum (Ocimum basilicum) er en etårig krydderurt, som er taknemmelig at dyrke, også herhjemme. Der findes mere end 40 typer. Dem vi bruger mest stammer primært fra Indien.

I Grækenland kaldes den basilikas, dvs. kongeurt.

Den har i århundreder været dyrket i middelhavslandene og bruges da også meget i fransk, italiensk og græsk mad.

Planten kan blive 30-40 cm høj, der findes dog også en lavere art.

Anvendelse i madlavning

Det er bladene og de finere stilke, der bruges, enten friske eller tørrede. Den kan fås som olie og som te.

Ideel til grønsagsretter, kød (okse-, kalve- og lammekød), fjerkræ, fisk, supper, salater, pastasauce, sammenkogte retter og kryddereddike. Meget velsmagende.

Den indgår ofte i en krydderurtebuket – bouquet garni.

Dyrkning

Basilikum sås indendørs og udplantes først i maj. Der kan plukkes af krydderurten det meste af sommeren.

Basilikum er ikke særlig egnet til at fryse, men den kan tørres i ovnen ved meget svag varm, ca. 50 grader.

Virkning

Hjælper mod fordøjelsesbesvær, lindrer luft i maven, mavekramper, orm i maven. Er god mod kvalme.

Kan hjælpe ved slimhindebetændelse i urinvejene.