Allehånde

Anvendelse

Velegnet til farsretter, kogt fisk, postejer og bagværk.

Smagen minder om en blanding af peber, kanel og nellike.

Anis

Det latinske navn for Anis er Pimpinelle anisum. Planten gror typisk i Mellemøsten, dvs. den østlige del af middelhavsområdet, i Vestasien og Nordafrika. Du kan dyrke den i haven, dog trives den bedst i de varme middelhavslande.

Anis har været kendt i flere tusind år – den er også omtalt i bibelen.

Aktiv del

De hvide blomsterklaser efterfølges af små, brun-grålige, aflange frø og det er dem man bruger. Den aktive del af planten er nemlig frøene. De skal tages inden de falder af, og kan bruges når planten har vokset ca. et år.

Virkning

Anis har en slimfortyndende virkning. Den kan bruges ved forkølelse og influenza, da den virker udvidende på bronkierne, det vil sige luftvejene.

Anis virker krampeløsende og er god mod tør hoste og astma (har du astma skal du altid følge din læges anvisninger).

Du kan tage anis ved amningsproblemer sammen med kommen og fennikel.

Det virker også ved koliksmerter hos småbørn og mod luft i maven.

Anis kan også fremme maskuliniteten selvom den indeholder fytoøstrogene stoffer. (Bruges sammen med kardemomme, ingefær og ginseng)

Når kvinder ikke har lyst til sex, kan det skyldes tørre slimhinder. Også her kan anis hjælpe, da det kan bruges til at påvirke kvindens slimhinder.

Ved dårlig ånde kan et afkog bruges som mundskyllevand.

Anvendelse

1-2 tsk. overhældes med 1 kop kogende vand og trækker et kvarters tid.

Sælges som te.

Anis kan fås både hele og stødt. Smagen minder om sødlig lakrids. Den kan fx bruges i fiskesuppe og andre fiskeretter, i brændevin, konfekt og bagværk.