Hvidløg

Hvidløg består af mange mindre fed. Det har en kraftig smag og bør bruges med varsomhed.

Hvidløg der koges sammen med andre løgurter, mister sin gennemtrængende og karakteristiske smag og lugt, men giver alligevel smagsfylde til retten.

Hvidløg bruges i marinader, kryddersmør, sammenkogte fiske- eller kødretter, til stegt kød og fisk og sammen med andre grønsager.