Allehånde

Anvendelse

Velegnet til farsretter, kogt fisk, postejer og bagværk.

Smagen minder om en blanding af peber, kanel og nellike.

Anis

Det latinske navn for Anis er Pimpinelle anisum. Planten gror typisk i Mellemøsten, dvs. den østlige del af middelhavsområdet, i Vestasien og Nordafrika. Du kan dyrke den i haven, dog trives den bedst i de varme middelhavslande.

Anis har været kendt i flere tusind år – den er også omtalt i bibelen.

Aktiv del

De hvide blomsterklaser efterfølges af små, brun-grålige, aflange frø og det er dem man bruger. Den aktive del af planten er nemlig frøene. De skal tages inden de falder af, og kan bruges når planten har vokset ca. et år.

Virkning

Anis har en slimfortyndende virkning. Den kan bruges ved forkølelse og influenza, da den virker udvidende på bronkierne, det vil sige luftvejene.

Anis virker krampeløsende og er god mod tør hoste og astma (har du astma skal du altid følge din læges anvisninger).

Du kan tage anis ved amningsproblemer sammen med kommen og fennikel.

Det virker også ved koliksmerter hos småbørn og mod luft i maven.

Anis kan også fremme maskuliniteten selvom den indeholder fytoøstrogene stoffer. (Bruges sammen med kardemomme, ingefær og ginseng)

Når kvinder ikke har lyst til sex, kan det skyldes tørre slimhinder. Også her kan anis hjælpe, da det kan bruges til at påvirke kvindens slimhinder.

Ved dårlig ånde kan et afkog bruges som mundskyllevand.

Anvendelse

1-2 tsk. overhældes med 1 kop kogende vand og trækker et kvarters tid.

Sælges som te.

Anis kan fås både hele og stødt. Smagen minder om sødlig lakrids. Den kan fx bruges i fiskesuppe og andre fiskeretter, i brændevin, konfekt og bagværk.

Basilikum

Basilikum (Ocimum basilicum) er en etårig krydderurt, som er taknemmelig at dyrke, også herhjemme. Der findes mere end 40 typer. Dem vi bruger mest stammer primært fra Indien.

I Grækenland kaldes den basilikas, dvs. kongeurt.

Anvendelse i madlavning

Det er bladene og de finere stilke, der bruges, enten friske eller tørrede. Den kan fås som olie og som te.

Ideel til grønsagsretter, kød, fjerkræ, fisk, supper, salater, pastasauce og kryddereddike. Meget velsmagende.

Den indgår ofte i en krydderurtebuket – bouquet garni.

Virkning

Hjælper mod fordøjelsesbesvær, lindrer luft i maven, mavekramper, orm i maven. Er god mod kvalme.

Kan hjælpe ved slimhindebetændelse i urinvejene.

Birkes

Birkes stammer fra Asien og er frøet fra en etårig plante, der tilhører valmuefamilien.

De fås lysegule og sortblå.

Anvendelse

Bruges mest til bagværk, oftest meg gær, fx. som drys på franskbrød, rundstykker og i salatmarinade.

Det kan også ristes i smør på panden og bruges i ris, oste- og æggeretter.

Bouquet garni

Bouquet (garni) er køkkenfransk for et lille bundt krydderurter og består oftest af laurbær (blade), timian og persille.

Den kan også udvides med fx. basilikum, kørvel, esdragon, pimpinelle, rosmarin m.fl. alt efter den ret, der skal sættes smag på.

En bouquet garni bruges i supper, sovse og sammenkogte retter.

Bønneurt

Bønneurt kaldes også sar.

Anvendelse

Anvendes til kødretter, fisk, salat og er uundværlig til bønner.

Kan minde lidt om peber i smagen.

Bønneurt

Er et andet navn for krydderurten Sar.

Det er de mørkegrønne blade, der bruges. Den skal høstes før blomstring.

Anvendelse

Bruges i salater, i kødretter og rullepølse.

Brændenælde

Brændeælde, Urtica dioica

Grosted: Nordlige halvkugle primært

Aktive del

Roden/planten

Virkning

Roden kan bruges ved forstørret prostata og betændelse i prostata.

Brændenælde indeholder naturlige antihistaminer, der kan udnyttes ved allergi og nældefeber.

Bruges ved luftvejslidelser som astma, også ved hoste og strubekatar.

Brændenælde er blodrensende, roden er vanddrivende. Udnyttes bl.a. ved PMS og nyresten.

Bloddanner grundet dens store jernindhold.

Forøger produktion af modermælk. Afhjælper brystspænding.

Slidgigt. Iskias. Ledbetændelser.

Ved iskiasproblemer kan man daske sig på ryggen med brændeældeblade. Ideen er som ved slidgigt, at en overfladisk smerte vil provokere dannelsen af kroppens egne smertestillende stoffer, og at man på den måde skaffer sig af med smerten på en naturlig måde. Planten kan også bruges til omslag.

Bruges som tinktur ved hårtab. Dog er dette ikke dokumenteret.

Anvendelse

Brændenælde sælges som blandt andet som urtekapsel og som te. Vil du lave te, så tag ca. 3 spsk. brændenælde til en 1/2 l vand. Lad det trække nogle minutter.

I te kan brændenælde også blandes med lakridsrod og lindeblomst, til en god mild afstressnings-te.

Kan koges og bruges som grøntsager. Kan bruges til suppe og råkost.

Ved gigt kan man gnide knuste brændeælder over plagede led eller dampkoge brændeælder og spise dem. Når de koges stikker de ikke mere.


Brøndkarse

Brøndkarse (nasturtium aquaticum) er en flerårig, lav plante med hjerteformede blade og en lille hvid blomsterklase.

I Danmark vokser den af og til vildt ved grøftekanter og bække.

Man spiser både blade og stængel og også gerne blomsten, når den er der.

Anvendelse

Bruges i salater eller som tilbehør til stegt og grillet kød. Smagsmæssigt minder den om almindelig karse.

Sæsonen er fra maj til august.

Bukkehornsfrø

Trigonella foenum-graecum. Kommer fra frugten af en etårig plante af ærtefamilien. Kommer oprindelige fra sydeuropa, den dyrkes dog mange steder i dag. Den kan ses vokse vildt i den østlige del af Middelhavet.

Anvendelse

Anvendes i risretter og bagværk.

Er ofte en bestanddel er karry.

Sælges også som te.

Aktiv del

Frøene.

Virkning

Spirer kan bruges i salat (man kan nemt selv dyrke den).

Den kan anvendes udvortes som rensende middel til inficerede sår. Indvortes kan den bruges ved mavesår, irriteret maveslimhinde, mavekatar og betændelser. Den har en antibiotisk virkning.

Ligeledes kan den bruges ved diarre (den beskytter tarmslimhinden).

Kan også bruges ved forstoppelse da det blødgør tarmindholdet.

Er appetitstimulerende, fremmer proteinoptagelsen.

Gives som rekonvalescensmiddel.

Ved alle former for demens. Bladene bruges grundet deres store cholinindhold. Frøene kan også bruges.

Virker på milten.

Bukkehornsfrø er sammen med hørfrø gode ved næsten alle fordøjelsesproblemer.

Den er også god ved diabetes, gammelmandssukkersyge. Bukkehornene indeholder opløselige fibre som er med til at holde blodsukkeret på plads. Man bruger bedst stødt bukkehornsfrø.

Og så er det kolesterolsænkende. Det indeholder gel-agtig kostfiber der kan binde galdesyrer.

Indeholder østrogenlignende stoffer som fremmer mælkeproduktionen hos ammende. Kan øge brystmålet hos kvinder.

Udvortes brug

1 del pulveriseret bukkehornsfrø koges til grød med 12 dele vand. Det lægges på et stykke gaze og herefter på såret.

Indvortes brug

3 spsk. knust bukkehornsfrø eller spirer overhældes med en halv liter vand trækker 10 min. og sies.

4-8 krus dagligt i op til 2 uger.

Det man sier fra kan udvortes anvendes som omslag ved betændelser, bylder.